Her kan du følge med i mit samler liv, jeg er fuldstændig vild med dukke Lise fra Magasin. Den første fik jeg da jeg var 6 år gammel og nu har jeg 72stk.- 52 år senere.
Hun er 3o cm høj og findes med 4 frisyrer. Kort, rottehaler, langt helevejen rundt med kort indenunder og langt som kun går fra side til side også med kort under så man kan lave fletninger eller andre frisyrer på hende.
Hun blev solgt i Magasin du Nord på Kgs. Nytorv. Hun er formentlig lavet i Italien men er ikke mærket, hun har en piv i ryggen. Så har hun de dejligste blå lukkeøjne. Hendes hårfarver er noget specielle da hun findes med lilla, grønt og pink hår. Desuden som neger der er meget sjælden. Jeg tror de fleste børn valgte en almindelig hårfarve som sort, lyst eller rødhåret derfor er de andre så sjældne. Min egen havde langt sort hår og var højt elsket. Alle mine veninder havde også en dukke Lise. Alt hendes dejlige tøj er lavet af Else Skipper der havde fabrik i Odder. Tøjet var lavet så det kunne holde til noget og med gode stoffer som holder den dag i dag så mange år efter.